Om Zeleste



Cafeen
Fra gaden bugter restauranten sig igennem det lille hus og rundt om vor berømte gårdhave. Huset gemmer på hemmeligheder, der kan diskuteres under nydelsen af en øl eller et godt glas vin. Der brygges en solid og hjemmeristet kaffe og i nærheden hænger dagens avis. Væk er Københavns evindelige bilstøj og byens altopslugende jageri.

I Zelestes vingefang er trygheden at finde i brunch, frokost eller middag, der anrettes med stil og tæft.

Hvis flere gæster ønsker at besøge Zeleste på én gang, kan huset rumme 70 siddende - eller 130 stående. Om I er to til en romantisk middag eller et større selskab, kan Zeleste tilbyde de perfekte rammer for en fuldendt aften.

Restauranten
Zelestes restaurant og aftenkort er at finde fra klokken 17.00. I stueetagen findes ca. 40 pladser og på 1. salen ca. 45 pladser. De fyldes hurtigt af turtelduer og selskabsfugle, der er ude for at nyde en aften i det himmelske. På 1. salen finder De også ´Kabinettet´ - et lille afsides lokale med plads til 5 gæster. Ideelt til møder og private selskaber. Bordbestiling er at foretrække, dog ikke altid nødvendig.

Tallerkenens iklædning er stærkt årstidsafhængig. Menukortet er ikke omfattende i udvalg, men i kvalitet. Vinkortet er overskueligt, men velovervejet. Der kan plukkes klassiske eksemplarer fra Europas vinranker - eller spændende dråber fra vinmagerne i Chile og Australien.

Fra baren udskænkes klassiske og anbefalelsesværdige avec´er og aperitiffer.

Gårdhaven om sommeren
Bag facaden har Zeleste endnu mere at lade gæsten opleve: en gårdhave med sydeuropæisk islæt, hvor le chef du grill (au feu de bois) svinger lækkerier, så smagsløgene strutter.

Når regnen drypper landet til, skærmes gæsterne med et gigantisk sejl over den hyggelige gård - og sommernatten kan fortsætte under Zelestes vinger. Ved mørkets fremmøde tændes varmelamperne.
 
Vi glæder os til at byde Dem velkommen!



 

Brunch & Frokostmenu
Aftenmenu
Operamenu
Vine
Bordbestilling
Om Zeleste
Kommentar 13. juli



 
Restaurant Zeleste
Store Strandstræde 6
DK 1255 København K
Tlf. 33 16 06 06
 
 
ÅBNINGSTIDER:
 
Restauranten:
Mandag - Søndag 
kl. 10:00 - 01:00
 
Køkkenet:
Mandag - Søndag 
kl. 10:30 - 23:00